Samtaleterapi og personlig udvikling

Psykoterapi handler om at hjælpe dig igennem livets vanskelige perioder og er en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller føles meningsløst.

Måske er der noget i dit liv, som går dig på og forringer din livskvalitet.

Det kan være du slås med

  • angst
  • depression
  • stress
  • lavt selvværd

Måske har du haft en traumatisk oplevelse, befinder dig i en krise eller af andre grunde har brug for hjælp til at komme videre i livet.

Jeg hjælper også dig, der ikke er i krise, men som vil lære mere om dig selv og udvikle dig personligt.

Jeg er uddannet og certificeret psykoterapeut og tilbyder fornuftige priser, hvor de fleste kan være med. Se priser her.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket er med til at sikre dig, at jeg har erfaringen og kompetencerne til at bringe dig videre.

Jeg har taget min uddannelse på ID Academy i Silkeborg. Denne psykoterapeut uddannelse er baseret på forskellige psykologiske retninger, som har hver sin force og hver sin anvendelse – afhængig af din situation. Hvis du vil vide mere om de forskellige retninger, kan du dykke ned her.

Ved at anvende flere vinkler i psykoterapien, bliver forløbet mere fleksibelt, dynamisk og nuanceret. Som klient hos mig, vil du opleve at det netop er dette, der er med til at fremme din udvikling. Læs mere om mig her.