Nyhedsbrev Juli 2019

Perfect is the enemy of done…

Dette er mit første nyhedsbrev nogensinde – og det har været noget af en proces… Jeg ved godt, at der findes alle mulige programmer til at lave et professionelt nyhedsbrev, men jeg har det altså lidt svært med at ting bliver alt for “glatte” og “pæne” – og så må jeg også bare konstatere, at “Perfect is the enemy of done”!!

Så det bliver “The Oldfashioned Way” og det har jeg det rigtig godt med.

Her er en oversigt over de forskellige aktiviteter jeg indtil videre har planlagt for efteråret. Længere nede har jeg uddybet lidt omkring de enkelte elementer, og du kan klikke dig videre til de forskellige sider på min hjemmeside, hvis du har lyst til at læse mere.

Oversigt over Efteråret 2019

De forskellige aktiviteter

De Åbne Meditationsaftener fortsætter efter sommerferien – og det vil stadig være gratis at deltage. Mange har sagt at jeg burde tage lidt penge for det, og det kan jeg også godt følge… men det nytter jo ikke noget, når jeg inderst inde kan mærke at det IKKE skal koste noget. Så sådan bliver det! Vær OBS på at det fremover er tirsdage.

Der er dog andre muligheder for at komme af med penge. Udover at jeg tilbyder individuel samtaleterapi og støtte til personlig udvikling, så håber jeg at kunne tilbyde lidt forskelligt i efteråret.

Meditationsworkshops er for dig, der ønsker et intensivt boost til at få mere meditation ind i din hverdag. Jeg håber at kunne afholde ca. en workshop om måneden, men i første omgang har jeg planlagt nogle tidspunkter, der burde passe alle. Der er flere der har efterspurgt workshop i dagtimerne, så det prøver vi også lige.

Jeg har længe ønsket at starte en udviklingsgruppe for kvinder, som er nysgerrige på personlig udvikling – med det spirituelle aspekt. I første omgang åbner jeg dørene til en gensidig informationsseance og derefter finde jeg ud af om der er basis for at starte en gruppe. Mød endelig op hvis du er nysgerrig – det er helt uforpligtende.

Jeg har haft nogle rigtig gode oplevelser og erfaringer med at være spilleguide for Transformationsspillet. Spillet er for 3-4 personer og jeg skal love for at der er sket nogle transformationer for mange af deltagerne!! Du kan læse om spillet og nogle af deres oplevelser her.

Sidst, men ikke mindst, så har jeg lavet aftale med AOF i Hobro om et meditationsforløb til efteråret. Det kunne måske være noget for dig, der bor i eller i nærheden af Hobro? Spred gerne budskabet – der skal min. 8 deltagere til for at kurset bliver oprettet via AOF.

God Ferie!

Jeg håber, at vi ses i løbet af efteråret og at du finder noget, der kan passe ind i dit liv. Det kan altså noget – det der med at mødes med andre omkring meditation, personlig udvikling og spiritualitet.

Og hvis der er noget du kunne tænke dig, men ingen af datoerne passer, så giv mig et praj. Jeg opretter gerne forløb efter ønske.

Må du få en rigtig dejlig sommer med masser af nærvær og gode oplevelser.

Vi ses!

Kærlig hilsen

Lykke 

God ferie

Du skal behandle din angst som et lille barn du elsker…

Alt for ofte bliver angst behandlet som en modstander og forsøgt “overvundet”. Efter min mening skal angst hellere behandles som et lille barn, der har brug for omsorg…

Angst og Det lille barn

Forestil dig dette:

Angst

Der står en lille pige og græder. Hendes hoved er bøjet, skuldrene er lidt trukket fremad som for at beskytte sig og hun hulker stille. Hun er bange og ked af det og hendes hjerte hamrer i brystet.

Hvad gør du?

Her får du 3 mulige scenarier:

  • Du går hen til hende, tager hende i armen og kigger hende bestemt i øjnene. ”Du kan ikke bare stå der og tude. Tag dig sammen og lad være med at skabe dig!”
  • Du smiler, klapper i hænderne og siger muntert: ”Neeeeej, prøv at se en fin sommerfugl derovre. Skal vi gå hen og kigge på den sammen?” Du tager hende i hånden og går målrettet hen til sommerfuglen. Du undgår at kigge hende i øjnene for at hjælpe hende til at stoppe med at græde.
  • Du går langsomt hen til hende, sætter dig på hug og prøver at fange hendes blik. Du signalerer, at hun gerne må putte sig ind til dig ved at brede armene ud. Hun falder ind i din favn. Du lader hende græde ud imens du stryger hende over håret og ryggen, og vugger hende stille og roligt.

Hvad mærker du, at du får lyst til?

Får du modstand på nogle af scenarierne?

Er det indlysende for dig, hvad du ville gøre?

Hvad nu hvis jeg siger til dig, at det lille barn er din egen angst……?

Hvad er angst?

Vi kender alle begrebet ”Angst” og har måske selv oplevet det, eller kender en der har. Grundlæggende er det at mærke angst en helt naturlig reaktion, en overlevelsesmekanisme, der skal beskytte os, hvis der sker noget farligt.

Men nogle gange opstår angsten ud af det blå, uden at vi er i fare – eller den vokser ud af proportion ift. det vi oplever. Og så bliver den begrænsende og ubehagelig og det kan blive svært at overkomme helt dagligdags ting.

Symptomer

Angsten kan give sig til kende på mange forskellige måder. Fysisk kan man føle svimmelhed, varme, hjertebanken, spændte muskler og kvalme, for bare at nævne nogle af symptomerne.

Angsten kan også resultere i en følelse af usikkerhed, nervøsitet, panik, skam og overdrevne katastrofetanker. Konsekvensen bliver tit at man styrer uden om de situationer eller sammenhænge, som man oplever udløser angsten.

Mange finder også på forskellige strategier eller handlingsmønstre, som man føler kan forhindre angsten i at dukke op – og som gør at ting helst skal foregå på en helt bestemt måde.

Skal du “vinde” over angsten?

”Jeg troede ellers lige jeg var kommet af med min angst, og det gik så godt. Så skulle jeg til sølvbryllup hos min onkel og tante og i timerne inden blev jeg virkelig dårlig. Jeg svedte, min puls hamrede og alt i mig sagde bare NEJ. Jeg ringede til både min søster og en god ven, og de hjalp mig begge to med at mande mig op og overvinde angsten. Jeg tog af sted og var lettet bagefter. Men fuldstændig udmattet….”

Dette er et uddrag fra en session med en klient, som i mange år har lidt af angstanfald og er i terapi hos mig bla. for at arbejde med sin angst.

En af de ting hun også sagde omkring den situation hun beskrev, var: ”Jamen, jeg er jo nødt til at overvinde angsten”

Og jeg sagde: ”Er du?”

Det er min overbevisning at man ingen vegne kommer med magt og tvang, og det gælder også når man har med sin egen angst at gøre.

Det kan godt være at man er lettet efter man har overvundet angsten, men som regel er man faktisk bare lettet fordi man OVERLEVEDE!!

Så i mit terapirum behandler vi angsten som et lille sårbart barn, der har brug for en voksen.  

Vi sætter os ned på hug, breder armene ud og tager imod det lille sårbare barn, som er angsten.

Og efter noget tid, når det lille barn har grædt ud, er blevet set og forstået og er fyldt op med omsorg og kærlighed, så viser det sig faktisk at det lille barn stille og roligt kan gå ud i verden sammen med sin voksne.

mor barn løfte op