Udviklingsmuligheder i dit parforhold

Parforhold
Indre børn
Hvorfor vælger vi ofte en ”besværlig” partner?

I teorien kan du helt selv vælge hvem du forelsker dig i…

Du er typisk ikke bundet af tvang eller konventioner, når du vælger partner…

Og du kunne i princippet have valgt en hvilken som helst anden som partner…

Men i realiteten er dit valg af partner faktisk meget mindre frit end du forestiller dig.

Der findes nogle helt konkrete begrænsninger og regler for hvem du kan forelske dig i og føle dig tiltrukket af. Disse regler kommer fra et sted, som du sjældent er særlig bevidst om, når du søger en partner:

Nemlig din barndom.

Programmeret af barndommen

Vores psykologiske historie “koder” os til at forelske os i nogle helt bestemte typer af mennesker.

De spor, som barndommen har sat i os, former vores måde at elske på.

Derfor søger vi som voksne et parforhold, som kan genskabe den følelse af kærlighed, som vi kender fra vores barndom.

Problemet er bare, at den kærlighed som vi fik i barndommen højst sandsynligt ikke udelukkende bestod af ømhed, venlighed og forståelse. De færreste af os har haft de perfekte forældre, som kunne møde vores behov 100%. Som tingene nu engang udfolder sig for de fleste, var der sikkert også noget smerteligt forbundet med kærligheden.

  • Følelsen af ikke at være helt god nok
  • Følelsen af ikke at blive forstået og mødt i sine behov
  • En forælder som var skrøbelig eller depressiv
  • En forælder som var voldsom eller temperamentsfuld
  • Følelsen af ikke at måtte være sårbar sammen med en forælder
Genkendelighed

Vores egen historie gør os tilbøjelige til som voksne at lede efter en partner, som ikke nødvendigvis bare er god for os, men som  – vigtigst af alt – føles genkendelig. Og heri ligger en helt subtil, men vigtig forskel.

Vi vil være tilbøjelige til at forkaste potentielle kandidater, fordi de ikke tilfredsstiller vores længsel efter de kompleksiteter, som vi forbinder med kærlighed. Vi kan beskrive en anden som ”usexet” eller ”kedelig”, men i virkeligheden mener vi:

“Den person kan ikke få mig til at lide på den måde, som jeg har behov for, for at føle at det er ægte kærlighed”

”Så forlad ham dog!”

Ofte rådgiver vi andre, som har problemer i deres parforhold, til at forlade deres partner og finde en anden, som har mere styr på sig selv…

Men hvor tillokkende det end lyder, så er det ofte ikke så enkelt. Vi kan ikke på magisk vis pludselig omprogrammere vores tiltrækningsmønster. I stedet kan vi forsøge at tilpasse den måde vi reagerer på den adfærd, som vi møder. Og som vores fortid har programmeret os til at tiltrækkes af.

Barndommens mønstre

Ofte opstår problemerne i parforhold fordi vi fortsat reagerer på vores partner, ud fra de mønstre som vi lærte i barndommen.

Måske havde du en temperamentsfuld forælder, som ofte råbte af dig. Fordi du var afhængig af din forældres kærlighed, reagerede du ved at føle at deres vrede var din skyld, og blev underdanig og ydmyg. I nutiden hvis en partner, (som du nu er magnetisk tiltrukket af fordi han/hun er genkendelig for dit lille barn), bliver vred, vil du lynhurtigt falde ind i samme mønster. Du føler dig som offer, at det er din skyld, men samtidig fortjener du det jo…

Eller hvis du havde en skrøbelig og sårbar forælder, som nemt blev såret, kan du ende ud med en partner, som også er lidt sårbar og har brug for din omsorg. Du går på listetæer for at tage hensyn. Du prøver at opmuntre og trøste, ligesom da du var lille, men bliver samtidig frustreret over din partners svaghed.

I stedet for at forsøge at ændre radikalt på vores instinkter, kan vi forsøge at lære at reagere – ikke som vi gjorde som børn – men på en mere moden og konstruktiv måde. Som voksne.

Parforholdet som udviklingsmulighed

Dit parforhold er således en gylden mulighed for at forstå dine mønstre fra barndommen og forsøge at reagere på en mere moden måde overfor den adfærd, som du naturligt tiltrækkes af.

Se for eksempel på nedenstående tabel:

A: Vores partners udfordrende adfærd B: Vores egen ”barnlige” respons C: Den mere voksne og modne respons, som vi skal stræbe efter
Råber højt ”Det er min skyld” ”Det er min partners problem. Jeg behøver ikke få det dårligt”
Nedladende ”Det er også mig, der er dum…” ”Der er mange former for intelligens. Min er god nok.”
Trist ”Jeg skal nok redde dig.” ”Jeg skal gøre mit bedste, men jeg er ikke ansvarlig for hvordan du har det.”
Overbærende ”Jeg fortjener det” ”Jeg bliver ikke intimideret af dig”
Distræt ”Se mig!” ”Vi er begge optaget af noget andet lige nu – det er ok”

 

Måske kan du genkende nogle af scenarierne – eller du kan komme i tanker om andre. Du er højst sandsynligt i et parforhold med en person, som har en helt særlig kompliceret variation af adfærd, som tænder dig og dine barnlige forsvarsmekanismer.

Løsningen er ikke at gå fra hinanden, når der opstår konflikter. Men hellere at stræbe efter at håndtere udfordringerne med noget af den indsigt, som du ikke havde som barn.

Du kan ikke forvente at møde en partner som er helt ”voksen” på alle områder, men du har altid muligheden for at møde din partners mindre voksne sider, med en mere moden side af dig selv.

Og det samme gælder selvfølgelig for din partner!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *