Gratis guidet meditation


Meditation er GODT!

Der er ingen tvivl om, at meditation er godt for os moderne, travle mennesker. Det kan være med til at give os en indre ro, et mere ligevægtigt sind og gør os faktisk også til mere omsorgsfulde og medfølende mennesker på længere sigt.

For langt de fleste mennesker, er det en udfordring at bevare en regelmæssig meditationspraksis.

For det første kan hverdagen være lidt i vejen… Vi har travlt og der skal ikke meget til at nedprioritere den meditationsaftale man har med sig selv.

For det andet ER det bare svært for sindet at have udsigt til at forholde sig i ro i alt for lang tid – og så ryger motivationen.

Hvorfor guidet meditation?

Her kan en guidet meditation være en hjælp.

De sætter en ramme for meditationen, og stemmen, som guider, kan være din hjælp til at blive hos dig selv – og ikke ryge i tankemylder, planlægning og andre distraktioner.

Det kan være en god måde at komme igang med at meditere.

På længere sigt handler det mere om at acceptere sit tankemylder, sindets travlhed – og bare være med ALT det der er. Men et skridt af gangen nu…

Vær venlig mod dig selv – arbejd med det der er lige nu. Har du brug for en ramme omkring din meditation – og er det lige præcis den måde, du kan meditere på lige nu, så gør dét.

Nedenfor er to guidede meditationer, som jeg har indtalt. Guidningen er baseret på siddende meditation, men du er selvfølgelig velkommen til at ligge ned, hvis fungerer bedre for dig.

Du kan læse lidt mere om hvordan du kan komme i gang med at meditere lige her.

Er du blevet mere nysgerrig, så læs lidt om mine meditationsworkshops. Måske er det noget for dig?

Guidet Meditation 1: Kropsscanning

Den første meditation er en kropsscanning, hvor du og din opmærksomhed bliver guidet gennem hele din krop. Den er god til at hjælpe dig med at komme mere til stede og skaber god forbindelse mellem sind og krop. Den kan bruges på ethvert tidspunkt på dagen, hvor du har behov for at finde noget ro. Den har en varighed på ca. 20 minutter.

Kropsscanning

Guidet Meditation 2: Opmærksomhed på nuet

Den anden guidede meditation er en opmærksomhedsøvelse, hvor du bliver guidet ind i at være med sind, åndedræt og krop. Bare være med det der er… lige nu og her.

Den er rigtig god ved tankemylder, uro i kroppen eller bare som en del af din meditationspraksis. Den varer ca. 12 minutter.

Opmærksomhed

Rigtig god fornøjelse.