Individuel terapi

Hvorfor psykoterapi?

Vi ønsker alle at leve et godt liv, hvor vi kan udfolde vores potentiale. Det handler om livskvalitet og om at kunne være os selv. Psykoterapi hjælper dig videre.

Gennem vores opvækst bliver vores kerne – den vi er født med – trængt mere eller mindre i baggrunden. Vi tilpasser os for at få den livsnødvendige kærlighed og på den måde lægger vi hele tiden lag på lag uden på den oprindelige kerne.

Psykoterapi kan bl.a. hjælpe dig med at:

Udfolde dit potentiale

Leve et rigere liv

Komme tættere på din kerne

Det lyder dejligt, men hvordan?

I terapien arbejder vi sammen omkring det, der fylder for dig. Det kunne f.eks. være:

  • Relationer og kommunikation
    • bliv bedre til at udtrykke dine følelser, tanker og behov samt forstå andres følelser og behov
  • Personlighedssider
    • lær at forstå styrker og svagheder ved de forskellige roller, du tager på dig i dit liv
  • Overbevisninger
    • du har forskellige opfattelser af dig selv og verden. Nogle kan være begrænsende og være med til at hindre forandring. Det at blive bevidst om sine egne begrænsende overbevisninger, kan bane vej for din udvikling.
  • Følelser og behov
    • utilfredsstillede behov kan føre til følelser som vrede, frygt og tristhed. Det kan også resultere i forskellige fysiske symptomer – hovedpine, spændinger i kroppen, søvnløshed, ondt i maven.
  • Skygger
    • de sider af dig selv, som du har lagt i skyggen, for at du kunne være ”god” og ”elskelig”. Skyggen gemmer på enorme ressourcer for dig.
  • Barndommen
    • hvad har du fået med dig fra din opvækst? Nogle gange kan bagagen være tung og det kan hjælpe at få den lettet lidt.
  • Drømme
    • dine drømme kommer fra dit underbevidste og indeholder mange vigtige budskaber