This is me now…

En lille historie om forfængelighed, der blev til kærlighed…

Det var tid til at få taget et nyt billede til både hjemmeside, Facebook, Instagram og hvor man nu ellers ligger og blomstrer.

Mit sidste billede er taget i 2016, hvor jeg var 47, men det føles faktisk som om det er MEEEGET længere siden…

Nu er jeg så heldig at have en mand, som er god til at fotografere og har et fancy kamera, så det kan gøres hurtigt og billigt! Men jeg husker stadig med gru tilbage på 2016, hvor vi gik i skoven for at tage billeder:

Det var første gang jeg prøvede sådan et ”fotoshoot”. Jeg skulle have et billede til Facebook, fordi jeg nu var begyndt at tage klienter i terapi, og jeg syntes de skulle kunne se hvordan jeg så ud.

Det øjeblik Morten satte linsen for øjet begyndte jeg at blive selvbevidst. Jeg svingede fra at være enormt alvorlig, til at begynde at grine, til at skælde ud på Morten over at han hundsede rundt med mig!!

Jeg behøver vist ikke nævne, at det blev en lang, træls fotosession… Da vi kom hjem, gik vi billederne igennem – og ud af mindst 200 knips, var det ét billede jeg lige kunne gå med til – og hvor jeg syntes jeg så nogenlunde ud. Så det var dét billede, der blev lagt på Facebook, og som har fulgt mig siden.

Fast forward til sommeren 2019.

Jeg er i fuld gang med at være psykoterapeut, lave meditationsaftener, workshops etc. og elsker det. En dag kommer jeg til at SE på mit billede igen – og kigger med kærlige øjne på den lidt yngre Lykke.

Jeg kan mærke, at der er sket rigtig meget siden billedet blev taget.

Jeg har flyttet mig, både fysisk og mentalt. Mine børn er fløjet fra reden, jeg er blevet selvstændig. Men mest af alt, er der sket noget indeni mig… Altså energetisk.

Jeg har kigget rigtig meget indad, jeg har mediteret, jeg har været ydmyg, jeg har været frustreret, jeg har mærket min styrke – og min sårbarhed.

Og jeg har givet lidt slip…

Så jeg fik lyst til at få taget et nyt billede – og gæt hvad der skete: Morten og jeg gik i skoven, og 10 knips, så var det fint. Jeg kiggede billederne igennem – de havde hver deres charme. Det var jo MIG.

Lykke Bonner

Jeg tror ikke jeg er blevet mere fotogen siden sidst. Jeg er bestemt heller ikke blevet yngre, eller har fået færre grå hår eller rynker, men det gør ikke noget.

For jeg ELSKER jo mig selv – og så er det ikke farligt at vise hvem jeg er!

Så DÉT her er mig – nu 🙂

6 meninger om “This is me now…”

    1. Kære Helle – jeg tænker du er rigtig godt på vej allerede 🙂
      Det er i genkendelsen at udviklingen ligger <3

      Kærlige knus
      Lykke

  1. Sikke en transformation. Du ligefrem stråler, åben, smuk og fuld af kærlighed. Wauw!!!!!!!!! Knus Alberthe

    1. Kære Alberthe,

      “Transformation” er et fantastisk ord – tak for det 🙂
      Og som du ved – “Det man siger, er man selv” 😉

      Kærlige kram
      Lykke

  2. Du kom ind i vores liv, med det gamle billede. og hjalp os igennem vores transformation. Du er kun blevet smukkere. Ses til meditation. Hilsen inger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *